Bæredygtig Business er det nye ‘sårt’

Man kan vist ikke længere være i tvivl om, at Bæredygtig Business er det nye buzzword. Men hvad er bæredygtighed egentlig for noget? Og hvordan kan det være en god forretningsmulighed?

Rigtigt mange har en idé om at bæredygtighed handler om miljø og klima. Det gør det også, men reel bæredygtighed er meget mere end det.

I 1987 udgav FN rapporten Vores Fælles Fremtid (også kendt som Brundtlandrapporten) – og her defineres bæredygtighed som:

”dét, som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”.

Det betyder, at bæredygtighed handler om en balance i verden, som både er kortsigtet og langsigtet. Det handler om det hele – at det hele hænger sammen og at alt påvirker hinanden.

I mange år har vi inden for erhvervslivet kun set på om noget er ØKONOMISK bæredygtigt, men bæredygtighed handler både om økonomi, miljø og social balance.

Historisk set, at vi set tingene i tydeligt separerede kasser. Vi har haft en kasse til ØKONOMI, en til MILJØ, en til MENNESKER. Vi har sat ARBEJDSLIV, FRITIDSLIV og PRIVATLIV i hver deres kasse.

Men sådan er det ikke. Vi er langt om længe opdaget, at det hele hænger sammen. Det betyder, at vi skal ændre vores paradigmer og se tingene fra astronautens perspektiv. Hele planeten er ét hjem. Vores hjem. Hvis polerne smelter i den ene ende af planeten, så påvirker det den anden ende. Ny forskning tyder på, at bakterier i tarmen påvirker din hjerne.

Vores arbejde påvirker vores liv, både når vi er på arbejde og når vi har fri. Vores personlige værdier påvirker vores arbejde; hvilket arbejde vi vil have, hvem vi arbejder for, hvad vi vil arbejde med.  

FN’s Verdensmål som blev vedtaget i september 2015 indeholder derfor også både mål der har noget med miljøet at gøre, noget med økonomi og noget om mennesker. Og det er måske den allervigtigste pointe at huske om bæredygtighed og FN’s verdensmål. De 17 mål demonstrerer, hvordan det hele hænger sammen og er forbundet til hinanden.

Målene 1-5 handler om Mennesker – de handler om at afskaffe fattigdom, og stoppe sult, men også om at alle har ret til et sundt liv med ligestilling og adgang til uddannelse.

Målene 6-10 handler om Velstand – de handler om adgang til rent vand, vedvarende energi, anstændige jobs, infrastruktur, innovation og mindre ulighed i verden.

Målene 11-15 handler om Miljøet – de handler om bæredygtige byer, ansvarligt forbrug, klimaindsatsen, livet på land og i havet.

Mål 16 og 17 handler om fred og partnerskaber, som er de vigtigste forudsætninger for at vi kan lykkes med verdens vigtigste plan.

Det må ikke herske nogen tvivl om, at for at nå i mål med den plan, skal vi lykkes på alle parametre. Planen udgør meningen, formålet og sammenhængskraften for mennesker, virksomheder og hele planeten.

Fair nok, men hvordan er det så en god business case, Xenia?

Enhver god iværksætter ved, at vi starter med at tage udgangspunkt i et realiseret problem eller behov. De største udfordringer og barrierer for at nå i mål med bæredygtigheden er:

TID, PENGE og MAGELIGHED

Og selvom det lyder som en dårlig ting – er det i virkeligheden også de mest oplagte grunde til, at verdensmålene og bæredygtige løsninger er en god business case. Det handler om at se, hvor man kan gøre det hurtigere, billigere eller nemmere at vælge en bæredygtig løsning.

Man skal i virkeligheden se på verdensmålene som verdens indkøbsplan for fremtiden. Det er listen over problemer, der skal løses og behov der skal imødegås. Endnu mere spændende er det, at for hvert eneste mål er der allerede virksomheder, som har en mulig løsning, hvor vi skal se på, hvordan de løsninger kan skaleres til et globalt marked.

Der er også steder, hvor der skal udvikles nye løsninger, fordi de eksisterende ikke er skalerbare eller rentable på det globale marked, men for de nye løsninger, vil der så være et medfødt potentiale for at eksportere globalt.

Begynder du at kunne se potentialet?

Rigtigt mange virksomheder begår den fejl, at de kun ser på deres produkt eller service og derudfra konkluderer, at de er ikke bæredygtige eller at de ikke kan gøre en forskel. Men som jeg startede med at sige, så handler bæredygtighed om meget andet end en virksomheds produkt eller service. Det handler om hele den måde, vi driver virksomhed på. Man skal se på HVORDAN lige så meget, som på HVAD man producerer.

Derfor giver det god mening at starte med at fokusere på, hvor man som virksomhed mener at man kan gøre den største forskel med sin eksisterende forretning:

Arbejder man med de relationer og sociale konstruktioner som virksomheden indgår i, hvordan bidrager man f.eks. til ligestilling, retfærdighed og velfærd for mennesker omkring sig? I og udenfor virksomheden, helt ud i virksomhedens værdikæde?

Arbejder man med sin miljømæssige bundlinje og har fokus på hvilket aftryk virksomheden efterlader sig?

Eller har man en særlig indsigt i den økonomiske værdi som virksomheden tiltrækker til sit økosystem af leverandører, lokalsamfund osv.

Hvis man som virksomhed kigger på hvor man har den største påvirkning, så kan alle virksomheder være med til at gøre en forskel og have en positiv indflydelse på sin branche, industri eller by.

Men helt ærligt, Xenia, nytter det overhovedet noget?

For det første kan ingen længere være i tvivl om, at det her er noget forbrugerne, kunderne, borgerne og medarbejderne går mere og mere op i. Derfor handler det om at være blandt dem, der bliver valgt til og ikke fra – når de skal købe ind, stemme eller vælge arbejdsplads. Derudover så har vi et kæmpe ansvar som en af verdens rigeste nationer til at være dem, der viser resten af verden, hvordan man lever bæredygtigt – altså på en måde som er holdbart, også på den lange bane.

Hvorfor er det vigtigt? Det er det fordi inden for de næste par år vil over halvdelen af jordens befolkning være på middelklasse-niveau eller derover. Det er en god ting. Det betyder, at vi er lykkedes med at få andelen af mennesker i ekstrem fattigdom ned på 14 %. Mennesker som ikke længere er ved at dø af sult, som bliver uddannet og har en generelt højere levestandard – får færre børn. Men flere penge betyder flere rejser, flere og større biler og et CO2-forbrug på niveau med vores.

Hvis man kigger på den teknologiske udvikling – så var Danmark og Skandinavien helt afgørende i udviklingen af mobiltelefonen – og derfor kunne man i Afrika springe direkte fra ingen telefon – til mobiltelefon. På den måde sprang de helt over fastnet-telefonen og man sparede en masse ressourcer til at grave kabler ned osv.

På samme måde skal vi gøre det nemmere, billigere og hurtigere at leve bæredygtigt. At drive bæredygtige virksomheder. Vi skal være med helt fremme i udviklingen af de metoder og løsninger, som skal sikre en bæredygtig fremtid for vores børn.

Og vi KAN gøre en forskel.

Mange siger at Danmark er bare et lille land – men vi er dem, som de andre ser op til. Vi er dem, de andre gerne vil være. Hvis vi kun ser på landets størrelse – så ja, så er vi små og ubetydelige i Danmark. Men vi er vi er verdens 7. største CO2 forbruger per indbygger.

Gennem internettet kigger hele verden på os. Det betyder at vores gode historier kommer langt ud i verden. Kinesere og New Yorkere kommer til København for at se hvordan man udvikler en moderne cykelby, som reducerer CO2 udledning og antallet af sygedage. Stop Madspild på Facebook og Too Good to go galoperer ud i verden, som kun få virksomheder kan drømme om. Nima Tisdall fra så et behov for at hjælpe de lokale fiskere med at sælge deres fisk lokalt, og pludselig bliver hun nævnt som et forbillede for bæredygtige løsninger af selveste USA’s tidligere præsident, Barack Obama.

“Historier skaber verden.”

Hvis man gerne vil ændre verden, så skal man ændre sin fortælling. Det gælder for individer såvel som institutioner. I Danmark går vi rundt og fortæller os selv at vi bare er et lille land, som ikke har den store indflydelse i verden.

Men det har vi – vi påvirker verden hver dag. Vi er ikke isolerede – vi er forbundne.

Du og jeg – påvirker verden hele tiden. Med alt hvad vi gør. Og ikke gør. Det vil sige at alt hvad vi gør, har betydning. Vi er betydningsfulde og det nytter noget.  

Greta Thunberg var én, lille pige på 15 år, som satte sig uden for det svenske folketing – og det udviklede sig til 1,5 millioner mennesker i 120 lande som alle demonstrerer for klimaet. Hvis én lille pige kan gøre en forskel – så kan et lille land også – så kan en mindre by også – og så kan vi også, hver især gøre en forskel.

Vi skal arbejde med bæredygtig dannelse i uddannelsessystemet, bæredygtig ledelse i virksomhederne – og bæredygtigt borgerskab i kommunerne.

Et menneske, en leder, en virksomhed, en by, et land – som går forrest og tør tage modige beslutninger – får meget stor indflydelse på fremtiden.

Dét kunne jo være noget, vi skulle stile efter? Hvad synes I?

Er du nysgerrig efter at snakke mere om bæredygtige forretningsmodeller, så er du meget velkommen til at skrive til mig direkte på xenia@zeal.global.